SMWS Nytårstaffel – Udsolgt

Brabrand Whiskyklub – Maltværket holder nytårskur og får besøg af en af Danmarks bedste storytellers inden for whisky, Thomas Korsgaard, der afholder smagning for Scotch Malt Whisky Society (SMWS). Thomas arbejder som ambassadør for SMWS, og har et to-cifret antal whiskyrejser med i bagagen. Han er passioneret whiskyentusiast og vil lede os gennem 8 eksklusivt udvalgte aftapninger fra SMWS, der alle er aftappet ved fadstyrke. Så mød op til en aften med god whisky, og ikke mindst gode historier fra whiskyens hjemland.

Nytårskuren holder vi som sædvanlig på Det Gamle Gasværk, Byleddet 2 C, 8220 Brabrand, og den finder sted fredag den 4. januar 2019 kl. 19.30.

 Menuen for aftenens smagning er endnu ikke fastlagt, men så snart sammensætningen er besluttet, sender jeg en mail med oplysning om de whiskyer, vi skal smage.

Prisen for deltagelse har vi fastholdt på kr. 350,00 for medlemmer og kr. 400,00 for ikke-medlemmer.  Betaling kan ske ved overførsel af beløbet til klubbens konto bankkonto i Vestjysk Bank, reg.nr. 7739 kontonr. 1418611. Betaling kan også ske på MobilePay til box25753 eller kontant ved indgangen.

Der vil undervejs blive holdt en lille pause, hvor vi serverer lidt pølse og ost, og hvor det også vil være muligt at købe øl til rimelige priser.

Hvis du ønsker at deltage, så send en mail til lb@brabrandwhisky.dk med din tilmelding senest mandag den 31. december 2018.  Du må gerne invitere din nabo eller andre interesserede med.

Der plejer at være stor interesse for at deltage i nytårskuren, så vær opmærksom på, at tilmelding sker efter ”først til mølle”-princippet. Det er i denne forbindelse vigtigt at pointere, at det er mailtilmeldingen, der er afgør tidsprioriteten. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at foretage betaling for deltagelse. Der skal også sendes en mail med tilmelding.