Kategoriarkiv: Afholdte smagninger

19. maj 2017 Blandet Landhandel

Vi har fået Peter S. Nielsen til at komme med en smagning, han selv beskriver således:
I en smagning, der kan betegnes som en blandet landhandel, skal vi det meste af Skotland rundt, samt have afstikkere til Irland og Japan.
Vi skal bl.a. smage følgende
 
  • HP Braunstein and Friends Single Cask 
  • Tomintoul 27år 
  • Bunnahabhain Whisky Broker 23år 
  • Glen Keith 16år CC 
  • Auchentoshan Whisky Broker 22år 
  • Nikka All Malt, Japan
  • Powers Blend aftappet ca. midtfirserne, Irsk
Lidt om mig selv:
Jeg har dyrket whisky på højt/nørdet plan i snart 15 år og har lidt af en klæbehjerne når det kommer til whisky.
Det har foreløbigt sikret mig titlen som Whiskyekspert of the Year i 2014, hvor præmien var en tur til Highland Park.
——————————————

Prisen for deltagelse har vi sat til kr. 300,00 for medlemmer og kr. 350,00 for ikke-medlemmer. Betaling kan ske ved overførsel af beløbet til klubbens bankkonto i Vestjysk Bank, reg.nr. 7739 kontonr. 1418611. Betaling kan også ske kontant ved indgangen.

Der vil undervejs blive holdt en lille pause, hvor vi serverer lidt pølse og ost, og hvor det også vil være muligt at købe øl til rimelige priser.

Hvis der stadig er en rimelig mængde whisky tilbage i flaskerne, når vi har været igennem whiskymenuen, vil slatterne blive bortauktioneret. Så husk kontanter eller MobilePay. Vi kan nemlig ikke tage imod betalingskort.

Hvis du ønsker at deltage, så send en mail til kasserer@brabrandwhisky.dk med din tilmelding senest den 15. maj 2017. Du må gerne invitere din nabo eller andre interesserede med. Der er plads til max. 32 deltagere, og pladser fordeles efter først-til-mølle princippet, dog således at medlemmer har fortrinsret.

Generalforsamlingen 2017 – “på vej til Orkney” smagning

Efter generalforsamlingen var der smagning.

Temaet var “På vej til Orkney” og formanden havde forsøgt at udvælge destillerier uden besøgscenter, så vi sikkert ikke kommer til at besøge dem på turen i 2018

  • Abhainn Dearg The Spirit Of Lewis
  • Balblair 2005 – 1st Release
  • Glencadam 10 Year Old
  • Knockando 12 Year Old 2003
  • Macduff 2000 (bottled 2015) – Connoisseurs Choice (Gordon & MacPhail)
  • Royal Brackla 12 Year Old
  • Scapa Skiren
  • Teaninich 10 Year Old – Flora and Fauna

SMWS smagning 2017

Billede af aftenens menu. Som sædvanlig kyndigt og underholdende præsenteret af Thomas Korsgaard fra SMWS

  • 11.30 – “Pleasant and charming”, 17yo, 58,9% – Old bottle & Label, bottled March 2008
  • 93.69 – “Props for a hammer film”, 14yo, 2. Fill Oloroso Sherry Butt, 59,5%
  • 35.167 – “Quality Time”, 29yo, Refill Hogshead, 55,9% – The Danish Art Collection No: 1
  • 64.69 – “Sweet sensuous indulgence”, 25yo, Refill Hogshead, 56,0%
  • 31.33 – “Avuncular intrigue”, 27yo, Refill Hogshead, 50,0%
  • 24.74 – “Blackjacks”, 12yo, 58,3% – Old bottle & Label, bottled September 2003
  • 53.237 – “Catch you later”, 16yo, Refill Hogshead, 63,5%
  • 3.272 – “Perfect potted plants”, 16yo, 1. Fill Barrel, 54,5%

Islaysmagning 10. juni

IMG_1632

 

Klubbens udsendte medlemmer har hjembragt smagsprøver fra de besøgte destillerier. Mange af disse kan kun købes på destilleriet, så her er en enestående chance for at få disse smagt:

  • Auchentoshan (The Triple Distilled) 18 year  43%
  • Oban Distillers Edition Double Matured 43%
  • Bunnahabhain Maltværket aftapning 12 år First fill Olorosso 59,9% Single Cask
  • Bunnahabhain Maltværket aftapning ?? år Second fill Olorosso 60,9% Single Cask
  • Bowmore Tempest 10 year 54.9%
  • Kilchoman 10th year Anniversary Release Limited Edition 58,2%
  • Kilchoman overraskelse
  • Port Charlotte 2007 CC:01 8 år Heavily Peated 57,8%
  • Lagavulin  Distillers Edition Double Matured Batch lgv.5/503 43%
  • Laphroaig Triple Wood 48%
  • Ardbeg Perpetuum Distillery Release 49,2%

Derfor inviterer vi til Islay smagning fredag den 10. juni 2016 fra kl. 19.30 på Det Gamle Gasværk, Byleddet 2 C, 8220 Brabrand.

Smagningen koster kr. 250,00 for medlemmer af Brabrand Whiskyklub – Maltværket og kr. 300,00 for ikke-medlemmer. Betaling kan ske ved overførsel af beløbet til klubbens konto bankkonto i Vestjysk Bank, reg.nr. 7739 kontonr. 1418611.
Betaling kan også ske kontant ved indgangen.

Spred gerne det glade budskab.

Vi har plads til ca. 35 til smagningen, så det gælder om at melde sig til så hurtigt som muligt. Ved overtegning prioriteres efter ”først til mølle”-princippet, idet medlemmer dog har forrang for ikke-medlemmer.

Tilmelding skal ske senest den 3. juni 2016 til Lars Broni på lb@brabrandwhisky.dk eller pr. telefon eller SMS på 2963 5577.

Generalforsamling 26. februar 2016

image

Ifølge whiskyklubbens vedtægter skal den årlige generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned. Der indkaldes derfor til afholdelse af ordinær generalforsamling fredag den 26. februar 2016 kl. 19.00. Generalforsamlingen afholdes i kantinen hos advokaterne.com på adressen Åboulevarden 3, 1. sal, 8000 Aarhus C.

Dagsordenen vil være således:

1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed det forgangne år.
3. Regnskab for klubbens virksomhed det forgangne år fremlægges og godkendes af medlemmerne samt fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år.
4. Behandling af indsendte forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
5. Valg af klubbens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
6. Valg af revisor og revisorsuppleant.
7. Eventuelt. (Der kan ikke træffes beslutninger under dette punkt.)

Forslag fra medlemmer til behandling på den ordinære generalforsamling skal være formanden eller den øvrige bestyrelse i hænde senest otte dage før selve generalforsamlingen for at kunne optages på dagsorden.

Der vil blive serveret øl og vand i forbindelse med generalforsamlingen – og en enkelt whisky fra vores lagerbeholdning.

Efter generalforsamlingen holder vi en whiskysmagning, hvor vi skal smage en række mindre kendte whiskyer fra såvel Skotland som Irland, Sverige og Indien. Smagningen, der kun er for medlemmer af Brabrand Whiskyklub, koster kr. 125,00 pr. deltager.

Tilmelding til deltagelse i generalforsamlingen er ikke nødvendig, men ønsker du at deltage i den efterfølgende smagning, skal vi have din tilmelding senest den 22. februar 2016. Tilmelding skal ske til Lars Broni på lb@brabrandwhisky.dk. Betaling for whiskysmagningen kan ske ved indbetaling på klubbens konto i Vestjysk Bank, reg.nr. 7739, kontonr. 1418611 eller ved kontant betaling ved arrangementets start.

SMWS smagning 8. januar 2016

Årets første smagning og årets SMWS smagning er gennemført
Igen en fantastisk oplevelse med Thomas Korsgaard som guide i det skotske. Her er menuen incl desserten yderst til højre.
Sæt allerede nu X i kalenderen ud for 6. januar 2017 hvor der igen er SMWS smagning – Maltværkets nytårstaffel.

image

Indbydelsen:

Denne aften får vi igen besøg af Thomas Korsgaard, der afholder smagning fra Scotch Malt Whisky Society (SMWS). Thomas arbejder som ambassadør for SMWS, og har et to-cifret antal whiskyrejser med i bagagen. Han er passioneret whiskyentusiast, og vil lede os gennem 8 forskellige enkeltfadsaftapninger, alle aftappet ved fadstyrke. Så mød op til en aften med god whisky, og ikke mindst gode historier fra whiskyens hjemland.

Menuen fordeler sig således
3 fra Speyside
2 fra Islay
1 fra Campbeltown
1 fra Orkney
1 fra Highlands
eller i en anden vinkel
4 på Sherry
3 på bourbon
1 på bourbon efterlagret på sherry

Nå, til sagen

  •  22yo, 52,7%, Refill bourbon hogshead, (Glenlossie)
  • 19yo, 54,4%, Refill bourbon hogshead, (Highland Park)
  • 16yo, 58,3%, Refill sherry gorda, (Springbank)
  • 28yo, 58,3%, Refill bourbon hogshead, (Cragganmore)
  • – pause –
  • 24yo, 48,1%, Refill bourbon barrel/finished on oloroso sherry butt, (Ardmore)
  • 15yo, 55,2%, 1. Fill sherry butt, (Mortlach – 75cl)
  • 17yo, 55,8%, 2. fill sherry butt, (Bunnahabhain)
  • 12yo, 59,6%, Refill sherry butt, (Laphroaig – 75cl)

Efter smagningen vil slatterne blive bortauktioneret, så husk at have kontanter med.

 Prisen for deltagelse har vi sat til kr. 275,00 for medlemmer og kr. 325,00 for ikke-medlemmer.  Betaling kan ske ved overførsel af beløbet til klubbens konto bankkonto i Vestjysk Bank, reg.nr. 7739 kontonr. 1418611. Betaling kan også ske kontant ved indgangen.

Islay tur maj 2016

Lagavulin – Ardbeg – Laphroaig – Bruichladdich – Kilchoman – Bunnahabhain

Er det noget der rykker?

I 2014 var vi på en herlig tur til Speyside Festival.

Vores næste tur går til Islay. Ikke til deres festival, da den er udsolgt i 2016, men i stedet laver vi vores egen tur med hjælp fra Scottish Routes. De arrangerer nogle færdigpakkede ture http://www.scottishroutes.com/tours/4-day-islay-whisky-tour/, og det er med udgangspunkt i det, vi får lavet vores egen tur. http://www.scottishroutes.com/wp-content/uploads/2015/05/DSC_0198.jpg http://www.scottishroutes.com/wp-content/uploads/2015/05/IMG_0947.jpg

Turen foregår fra torsdag den 5. til søndag den 8. maj 2016. Det vil sige vi starter tidligt Kristi Himmelfarts dag og kommer hjem sent søndag.

Når vi kommer til lufthavnen, bliver vi samlet op af vores guide i en minibus, og så kører vi vestover mod Islay. Vi regner med at indlægge et besøg på et destilleri på vejen, så vi får en god opvarmning til mødet med de røgede dråber.

Vi har tre overnatninger på Islay, og der skal vi besøge nogle af destillerierne. Det er endnu ikke fastlagt hvilke, men vi regner med, at vi laver en blanding af standardbesøg og nogle mere specielle smagninger.

Det endelige program foreligger muligvis først efter tilmeldingsfristens udløb, men det bliver bedre end standardturen!

Overnatning er i dobbeltværelser, og sandsynligvis bliver vi indlogeret på flere B&B´s, men i nærheden af hinanden.

Morgenmad er inkluderet.

På vejen tilbage skal vi nok også besøge et destilleri for at få tyndet røgsmagen lidt op.

Der er et max på 16 deltagere, så det gælder om at være hurtig. Tildeling af pladser sker efter ”først til mølle-princippet”.

Prisen regner vi med kommer til at ligge omkring 9.500 kr. Det dækker: Transport, overnatning, morgenmad, guide, smagninger og godt selskab.

Bindende tilmelding til lb@brabrandwhisky.dk senest 25. oktober. Ved tilmelding opkræves en forudbetaling på kr. 2.500.

Mad med whisky – whisky til mad” 12. sept 2015

Brabrand Whiskyklub – Maltværket gentager succesen fra de tre foregående år og præsenterer ”Mad med whisky – whisky til mad” tilsat en musikalsk oplevelse i Brabrand Kulturuge 12. sept kl 18 på Gasværket

Vi har endnu engang fået gourmetkokken Jan Munch Petersen til at sammensætte en delikat 3-rettes menu, hvor whisky indgår i tilberedningen af alle retterne, og til maden smager vi de whiskyer, der indgår i retterne.

Idéoplægget til menuen er indtil videre:

  • Forret: Whiskymarinerede skaldyr
  • Hovedret: Kalvemedaljon og braiseret kalvebryst
  • Dessert: Is med whiskymarinerede banan crisps

Ret til ændringer i menuen forbeholdes.

Øl, vin og sodavand kan købes i baren til rimelige priser.

Til at forestå den musikalske underholdning har vi igen i år engageret duoen Tullamore Tales, der spiller traditionel irsk folkemusik. Som noget nyt spiller duoen op til skotsk folkedans under kyndig vejledning og instruktion.

Pris: 450 kr. for medlemmer af Brabrand Whiskyklub og 500 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding til arrangementet skal ske til Lars Broni på lb@brabrandwhisky.dk senest den 5. september 2015.