Fredag den 9. oktober 2026 kl. 19.00 slår vi dørene op for en helt særlig smagning, der faciliteres af vores egen Silas Nørgaard.
Smagningen finder sted på Det Gamle Gasværk, Byleddet 2 C, 8220 Brabrand og koster kr. 400 for medlemmer og kr. 450 for ikke-medlemmer.
Betaling kan som vanligt ske ved overførsel af beløbet til klubbens konto bankkonto i Vestjysk Bank, reg.nr. 7739 kontonr. 1418611. Husk ved betaling at anføre dit navn efterfulgt af ”Pearls”.
Smagningen er åben for både medlemmer og ikke-medlemmer, så del gerne denne invitation med andre whisky-interesserede. Medlemmer, der tilmelder sig senest den 25. september 2026, har forrang frem for ikke-medlemmer i tilfælde af overtegning, og tildeling af pladser sker efter først til mølle-princippet.
Ved overtegning af arrangementet vil der blive oprettet en venteliste for de sidst tilmeldte.
Tilmelding til smagningen skal ske senest den 5. oktober 2026 ved besvarelse af denne mail eller ved at skrive til lb@brabrandwhisky.dk.
Vi skal smage 8 whiskyer fra serien Pearls of Scotland, som var en uafhængig aftapper fra Glasgow, der eksisterede fra 2010 og indtil manden bag døde i 2019.
Alt hvad vi skal smage, er single casks, alt er modnet på bourbonfade og alle er tappet ved fadstyrke.
Vi skal smage følgende
Cambus 1988/2016 Pearls of Scotland Cask No. 59233 – 47,5%
Glen Spey 1991/2016 Pearls of Scotland Cask No. 2533 – 49,5%
Tobermory 1996/2017 Pearls of Scotland Cask No. 82 – 53,9%
Bunnahabhain 2009/2017 Pearls of Scotland Cask No. 31 – 59,8%
PAUSE med lidt ost og pølse. Øl og vand kan købes til rimelige priser.
Tomatin 1998/2016 Pearls of Scotland Cask No. 3666 – 54,2%
Ben Nevis 1997/2014 Pearls of Scotland Cask No. 617 – 52,7%
Glenrothes 27 (1988/2015) Golden Pearls of Scotland Cask No. 7856 – 50,6%
Highland Park 24 (1992/2016) Golden Pearls of Scotland Cask No. 1272 – 45,2%
Efter smagningen vil der være mulighed for at købe nogle af flaskerne til rabatpriser.