Vi har entreret med Niklas Bargmann Madsen fra Whiskyhatten.dk om at gennemføre en World Tour-smagning for os fredag den 27. oktober 2017 fra kl. 19.00 på Det Gamle Gasværk, Byleddet 2c, 8220 Brabrand.
Han kommer og præsenterer whisky fra alle verdensdele, så for de fleste af os vil der være whiskyer iblandt, som vi aldrig før har smagt, endsige hørt om.
Niklas har sammensat følgende smagemenu:
Europa: G&M Caol Ila Cask Strength
Nordamerika: Wild Turkey Rare Breed
Afrika: Bains Cape Mountain eller Three Ships (hvis vi kan skaffe den)
Oceanien: Hellyers Road Pinot Noir Cask
Asien: Paul John Juuls SC
Antarktis: Shackleton
Sydamerika: Blind surprise
BONUS: Floki Young Malt Sheep Dung Smoked
Undervejs i smagningen holder vi en lille pause, hvor vi serverer lidt pølse og ost. Der kan som sædvanlig købes øl til rimelige priser både før , under og efter smagningen.
Prisen for deltagelse er kr. 300 for medlemmer og kr. 350 for ikke-medlemmer. Betaling kan ske ved indbetaling til klubbens konto i Vestjysk Bank, reg. nr. 7739, kontonr. 1418611. Husk at angive dit navn i forbindelse med indbetalingen. Det er også muligt at betale med MobilePay på 23 24 54 26 (Jan Mølgaard) eller kontant ved indgangen.
Tilmelding skal ske senest tirsdag en 24. oktober til mig på lb@brabrandwhisky.dk. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet, idet medlemmer dog har forrang for ikke-medlemmer.
Send gerne denne invitation til venner og bekendte, der kunne tænkes at have lyst til en anderledes og spændende Whiskysmagning