Kategoriarkiv: Afholdte smagninger

Islay tur maj 2016

Lagavulin – Ardbeg – Laphroaig – Bruichladdich – Kilchoman – Bunnahabhain

Er det noget der rykker?

I 2014 var vi på en herlig tur til Speyside Festival.

Vores næste tur går til Islay. Ikke til deres festival, da den er udsolgt i 2016, men i stedet laver vi vores egen tur med hjælp fra Scottish Routes. De arrangerer nogle færdigpakkede ture http://www.scottishroutes.com/tours/4-day-islay-whisky-tour/, og det er med udgangspunkt i det, vi får lavet vores egen tur. http://www.scottishroutes.com/wp-content/uploads/2015/05/DSC_0198.jpg http://www.scottishroutes.com/wp-content/uploads/2015/05/IMG_0947.jpg

Turen foregår fra torsdag den 5. til søndag den 8. maj 2016. Det vil sige vi starter tidligt Kristi Himmelfarts dag og kommer hjem sent søndag.

Når vi kommer til lufthavnen, bliver vi samlet op af vores guide i en minibus, og så kører vi vestover mod Islay. Vi regner med at indlægge et besøg på et destilleri på vejen, så vi får en god opvarmning til mødet med de røgede dråber.

Vi har tre overnatninger på Islay, og der skal vi besøge nogle af destillerierne. Det er endnu ikke fastlagt hvilke, men vi regner med, at vi laver en blanding af standardbesøg og nogle mere specielle smagninger.

Det endelige program foreligger muligvis først efter tilmeldingsfristens udløb, men det bliver bedre end standardturen!

Overnatning er i dobbeltværelser, og sandsynligvis bliver vi indlogeret på flere B&B´s, men i nærheden af hinanden.

Morgenmad er inkluderet.

På vejen tilbage skal vi nok også besøge et destilleri for at få tyndet røgsmagen lidt op.

Der er et max på 16 deltagere, så det gælder om at være hurtig. Tildeling af pladser sker efter ”først til mølle-princippet”.

Prisen regner vi med kommer til at ligge omkring 9.500 kr. Det dækker: Transport, overnatning, morgenmad, guide, smagninger og godt selskab.

Bindende tilmelding til lb@brabrandwhisky.dk senest 25. oktober. Ved tilmelding opkræves en forudbetaling på kr. 2.500.

Mad med whisky – whisky til mad” 12. sept 2015

Brabrand Whiskyklub – Maltværket gentager succesen fra de tre foregående år og præsenterer ”Mad med whisky – whisky til mad” tilsat en musikalsk oplevelse i Brabrand Kulturuge 12. sept kl 18 på Gasværket

Vi har endnu engang fået gourmetkokken Jan Munch Petersen til at sammensætte en delikat 3-rettes menu, hvor whisky indgår i tilberedningen af alle retterne, og til maden smager vi de whiskyer, der indgår i retterne.

Idéoplægget til menuen er indtil videre:

  • Forret: Whiskymarinerede skaldyr
  • Hovedret: Kalvemedaljon og braiseret kalvebryst
  • Dessert: Is med whiskymarinerede banan crisps

Ret til ændringer i menuen forbeholdes.

Øl, vin og sodavand kan købes i baren til rimelige priser.

Til at forestå den musikalske underholdning har vi igen i år engageret duoen Tullamore Tales, der spiller traditionel irsk folkemusik. Som noget nyt spiller duoen op til skotsk folkedans under kyndig vejledning og instruktion.

Pris: 450 kr. for medlemmer af Brabrand Whiskyklub og 500 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding til arrangementet skal ske til Lars Broni på lb@brabrandwhisky.dk senest den 5. september 2015.

Whiskymessen 28. marts 2015

Vi arrangerer fælles bustur til Whiskymessen i Fredericia.
Pris for bustur bliver ca 250 kr
Dertil kommer billet til whiskymessen, som du selv skal anskaffe dig.
den kan købes på whisky.dk og koster 295 kr.

Bussen kører fra Aarhusområdet ca kl. 8.30 og kører igen fra messen kl 18. Det er en mulighed for at smage mange slags whisky og whiskey og evt. også rom. Der er både gratis smagsprøver (når man har betalt de 295 kr) og betalingssmagsprøver, så du skal have lidt lommepenge med.

Tilmelding til lb@brabrandwhisky.dk senest den 20. marts 2015

Fredag den 9. Januar 2015 kl. 19.30. SMWS-smagning med Thomas Korsgaard

imageDenne aften får vi besøg af Thomas Korsgaard, der afholder smagning fra Scotch Malt Whisky Society (SMWS). Thomas arbejder som ambassadør for SMWS, og har et to-cifret antal whiskyrejser med i bagagen. Han er passioneret whiskyentusiast, og vil lede os gennem 7 forskellige enkeltfadsaftapninger, alle aftappet ved fadstyrke. Så mød op til en aften med god whisky, og ikke mindst gode historier fra whiskyens hjemland.

 Vi skal smage følgende:

  • Glendullan 11 yo, ex bourbon
  • Glen Moray 10 yo, 1. Fill barrel
  • Aultmore 23 yo, refill sherry Butt
  • Mortlach 18 yo, refill sherry Butt
  • Clynelish 29 yo, refill sherry Butt
  • Highland Park 22 yo, ex bourbon
  • Bowmore 16 yo, refill sherry Butt
  • Caol Ila 14 yo, refill hogshead

 Highland Park har netop fået 96,5 points af Jim Murray.

 Efter smagningen vil slatterne blive bortauktioneret, så husk at have kontanter med.

 Prisen for deltagelse har vi sat til kr. 275,00 for medlemmer og kr. 325,00 for ikke-medlemmer.  Betaling kan ske ved overførsel af beløbet til klubbens konto bankkonto i Vestjysk Bank, reg.nr. 7739 kontonr. 1418611. Betaling kan også ske kontant ved indgangen.

 Hvis du ønsker at deltage, så send en mail til lb@brabrandwhisky.dk med din tilmelding.

14. november 2014. Speyside-smagning

Smagningen afholdes fredag den 14. november 2014 fra kl. 19.30 på Victors Værksted ved Det Gamle Gasværk, Byleddet 2 C, 8220 Brabrand.

Baggrunden for smagningen er den tur til Skotland, som 8 af klubbens medlemmer gennemførte i maj måned i år, hvor vi deltog i årets Speyside-festival.

Vi tog 9 af de whiskyer med hjem, som vi smagte undervejs, og den smagsoplevelse med vi gerne dele med resten af whiskyklubbens medlemmer og andre interesserede.

Det drejer sig om disse

  • The Singleton of Dufftown 12 år
  • Aberlour 18 år Sherry Cask Exclusive Batch 
  • Aberlour 18 år Bourbon Cask Exclusive Batch 
  • Aberlour 18 år Double Matured 
  • Glenfarclas 105 Cask Strength 10 år
  • The Glenlivet 17 år Single Batch GL 17013 Chivas Brothers Cask Strength Edition 
  • Inchgower 14 år
  • Benrinnes 17 år Cask Strength
  • Blair Athol 12 år
    http://www.brabrandwhisky.dk/Arrangementer/Speysidefestival%202014/smagningspeyside.jpg

Smagningen vil blive krydret med rejsedeltagernes mere eller mindre sandfærdige fortællinger om turen.
Deltagelse koster kr. 200,00 pr. person for medlemmer og kr. 250,00 for ikke-medlemmer. Betaling kan ske ved overførsel af beløbet til klubbens konto bankkonto i Vestjysk Bank, reg.nr. 7739 kontonr. 1418611. Betaling kan også ske kontant ved indgangen.

 Hvis du ønsker at deltage, så send en mail til lb@brabrandwhisky.dk med din tilmelding.