16 af klubbens medlemmer vendte sent søndag aften sidst i maj hjem fra en 5 dage lang tur til den sydvestlige del af Skotland.
På trods af skærpede toldregler som følge af Brexit tog vi smagsprøver med hjem fra alle de destillerier, som vi besøgte (en sandhed med en lille modifikation, som vil blive afsløret i forbindelse med den nedenfor omtalte smagning). Vi havde nemlig i forvejen allieret os med Toldvæsenet, der beredvilligt stillede op med to mand. De hjalp os med at indfortolde de flasker, som oversteg det kvantum på 1 liter pr. person, der udgør grænsen for toldfri indførsel efter Brexit.
På turen besøgte vi Campbeltown, Lochranza Distillery (Arran), Lagg Distillery, Ben Nevis Distillery, Oban, Tobermory Distillery, Glengoyne Distillery og Clydeside Distillery.
Som vi har tradition for, når vi har været på tur til Skotland, holder vi en smagning med whisky fra de destillerier, vi har besøgt.
Smagningen afholdes fredag den 24. juni 2022 kl. 19.30 på Det Gamle Gasværk, Byleddet 2 C, 8220 Brabrand.
Smagningen vil omfatte følgende whiskyer:
- Longrow (heavily peated) lagret på sherryfad, 57,6 % fra Campbeltown
- Arranach lagret på D’issan Margaux, 58 % fra Lochranza Distillery (The Arran)
- Arran, heavily peated, Rum Cask Finish, 57,2 % købt på Lagg Distillery
- Ben Nevis, Traditional, 46 % fra Ben Nevis Distillery
- Oban, Distiller’s Edition, Double Matured, 43 %, Oban Distillery
- Tobermory, Bourbon Barrel, 58,3 %, Tobermory Distillery
- Ledaig, 21 år, Ruby Port Pipe Finish, 52,3 %, Tobermory Distillery
- Glengoyne Teapot Dram, 59 %, Glengoyne Distillery
- Clydeside, Stobcross, 46 %, Clydeside Distillery
Smagningen er åben for alle interesserede, men medlemmer af Brabrand Whiskyklub, der melder sig til smagningen senest søndag den 12. juni 2022, har fortrinsret frem for ikke-medlemmer. Der er plads til 34 deltagere i smagningen.
Der vil som vanligt blive en pause i smagningen, hvor vi serverer lidt ost og pølse.
Øl og vand kan købes til rimelige priser.
Det koster kr. 300 for medlemmer og kr. 350 for ikke-medlemmer at deltage i smagningen. Betaling kan ske ved overførsel af beløbet til klubbens konto i Vestjysk Bank, reg.nr. 7739, kontonr. 1418611. Husk at skrive navn i meddelelsesfeltet, så vi kan se, hvem betalingen kommer fra.
Tilmelding til smagningen skal ske på lb@brabrandwhisky.dk senest søndag den 19. juni 2022. Det er vigtigt af hensyn til tilmeldingsrækkefølgen, at der foretages tilmelding og ikke blot indbetaling af deltagerbetaling.
Del gerne denne invitation med andre whiskyinteresserede.