13/9-14 Mad med whisky -Whisky med musik – Musik med mad
Brabrand Whiskyklub gentager succesen fra de to foregående år og præsenterer ”Mad med whisky – whisky til mad” tilsat en musikalsk oplevelse i Brabrand Kulturuge
lørdag den 13. september 2014 kl. 18.00
på Det Gamle Gasværk, Byleddet 2 C, 8220 Brabrand.
Vi har endnu engang overtalt gourmetkokken Jan Munch Petersen til at sammensætte en delikat 3-rettes menu, hvor whisky indgår i tilberedningen af alle retterne, og til maden smager vi de whiskyer, der indgår i retterne.
Øl, vin og sodavand kan købes i baren til rimelige priser.
Til at forestå den musikalske underholdning har vi igen i år engageret duoen Tullamore Tales, der spiller traditionel irsk folkemusik.
Pris: 400 kr. for medlemmer af Brabrand Whiskyklub og 450 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding til arrangementet skal ske til Lars Broni på lb@brabrandwhisky.dk senest den 5. september 2014
22/8-14 Slatparty vol 3.
13 medlemmer mødtes traditionen tro
3-6/5-14 Speyside Festival
Tur til Skotland. Se indbydelse her. 8 medlemmer tager afsted. Læs mere her
29/3-14 Whiskymesse Fredericia
Der var en lille gruppe deltagere fra klubben, der nød en lørdag i messehallerne i Fredericia.
28/3-14 Generalforsamling
Der indkaldes til afholdelse af ordinær generalforsamling fredag den 28. marts 2014 kl. 19.00 hos advokaterne.com på adressen Åboulevarden 3, 1. sal, 8000 Aarhus C
Dagsordenen vil være således:
- Valg af dirigent.
- Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed det forgangne år.
- Regnskab for klubbens virksomhed det forgangne år fremlægges og godkendes af medlemmerne samt fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år.
- Behandling af indsendte forslag fra bestyrelse eller medlemmer.
- Valg af klubbens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
- Valg af revisor og revisorsuppleant.
- Eventuelt. (Der kan ikke træffes beslutninger under dette punkt.)
Forslag fra medlemmer til behandling på den ordinære generalforsamling skal være formanden eller den øvrige bestyrelse i hænde senest otte dage før selve generalforsamlingen for at kunne optages på dagsorden.
Brabrand Whiskyklub vil i forbindelse med generalforsamlingen være vært for en øl eller vand samt en mindre whiskysmagning.
21/2-14 Besøg på Isle of Fionia (aflyst)
Vi skal besøge det fynske destilleri i Ørbæk. Program er her. Se også deres hjemmeside
14/1-14 Aarhus Bryghus
Aarhus Bryghus lancerede sidste jul det første bud på destilleret øl, som med tiden jo bliver til whisky. (Vi smagte på produktet i forbindelse med en whiskysmagning hos Brdr. Schmidt i Vibycentret den 2. november 2012.)
Aarhus Bryghus har i år brygget en del øl, som er destilleret af Brænderiet Enghaven i Mellerup og lagt på fad.
Efter ½ år lagring på cognacfade er der nu tappet to portioner sprit.
Til den ene portion er der tilsat en egesplint af træ fra Fregatten Jyllands Skibsværft.
Garvestofferne fra træet har en særdeles positiv indflydelse og afgiver generøst garvesyre og masser af aroma til spritten.
Vi har derfor besluttet at udbyde et ekstra-arrangement, der finder sted
tirsdag den 14. januar 2014 kl. 18.00
Aarhus Bryghus
Gunnar Clausens Vej 26
8260 Viby J
Arrangementet begynder med en lille rundvisning på bryggeriet og et enkelt glas øl eller to, hvorefter Niels Buchwald fra Aarhus Bryghus fortæller lidt om Aarhus Bryghus’ visioner omkring sprit.
Herefter går vi over til en blindsmagning af et antal produkter fra Aarhus Bryghus sammen med forskellige skotske lavlandswhiskyer.
Der skal laves smagsnoter, og til slut laver vi en form for evaluering på, hvordan Aarhus Bryghus kan beskrive sin ”Spirit of Aarhus”.
Det er planen, at der serveres 4 serier á 3 glas. Der smages 1 cl. af hvert produkt.
Prisen for at deltage i arrangementet afhænger af tilslutningen, men den vil ikke overstige kr. 250 pr. medlem.
Tilmelding til arrangementet skal ske senest torsdag den 9. januar 2014. Tilmelding kan ske ved besvarelse af denne mail og ellers tillb@brabrandwhisky.dk.
8/11-13 Whiskylandskamp Skotland – Irland
Der var budt til landskamp mellem whisky og whiskey.
John fra ChasE stiller med 2 hold, og så var det op til smagerne (= os) at bedømme præstationerne.
Her er holdene efter de 5 kampe, som ifølge en ikke-uvildig dommer blev vundet af Skotland
Pris: 300 kr for medlemmer og 350 kr for ikke-medlemmer
14/9-13 Mad med whisky -Whisky med musik – Musik med mad
Igen i år var vi en del af Brabrand Kulturuge
23/8-13 Slatparty m/grill
Igen var det fantastisk vejr da vi holdt slatparty. Det var denne gang udvidet med grill.
Der var 10 tilmeldte, men den ene havde set forkert på kalenderen og kom en dag for sent 🙁
Vi andre havde en fin aften/½nat. Det vil føre for vidt at beskrive hele menuen, men den var nærmest opdelt i Speyside og Islay, med et par undtagelser.
De medbragte slatter sorteres op efter smag.
og her er resultatet af sorteringen – ikke alle slatter blev tømt! Men som det ses er nogle af slatterne også ret store.
Definitionen på en slat:
- Flasken skal være åbnet
- Der skal være taget af flasken
- marts 2013 kl. 19.30. Generalforsamling med whiskysmagning Åboulevarden 3, 1. sal, Aarhus C
Generalforsamlingen afholdes fredag den 22. marts 2013 kl. 19.30 med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed det forgangne år
- Regnskab for klubbens virksomhed det forgangne år fremlægges og godkendes af medlemmerne samt fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år
- Behandling af indsendte forslag fra bestyrelse eller medlemmer
- Valg af klubbens bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
- Valg af revisor og revisorsuppleant
- Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til mig inden otte dag før generalforsamlingen, dvs. senest den 14. marts 2013.
Der vil være en lille whiskysmagning i forbindelse med generalforsamlingen.
Både smagning og deltagelse i generalforsamlingen er gratis for klubbens medlemmer.
Generalforsamlingen holdes i kantinen hos advokaterne.com, Åboulevarden 3, 1. sal, 8000 Aarhus C.
Bemærk at stedet for afholdelse af generalforsamlingen er ændret i forhold til, hvad der har været annonceret her på hjemmesiden.
- februar 2013 Whiskysmagning på Gasværket
Temaet for smagningen var ”Whiskey – på Amerikansk. Bourbon og Amerikansk Rye”
Så her var der mulighed for at få udforsket USA og måske blive udfordret på nogle fordomme om Bourbon whiskey.
Vi havde fået Steffen Bräuner til at sammensætte en varieret menu.
Steffen er en whiskynørd, som har besøgt mange whiskyfremstillere rundt i verden.
Han har en stor viden og stor kærlighed til den gyldne drik.
Du kan læse et interview med ham her og han har også sin egen whiskyblog
Jim Beam Rye 40% (Jim Beam)
Rittenhouse Rye Bottled in Bond 50% (Heaven Hill, destilleret på Early Times)
Smooth Ambler Spirits Yearling 1year 10 months old 46% (Smooth Ambler)
W.L. Weller 12yo 45% (Buffalo Trace)
Virginia Gentleman 45% (A. Smith Bowman)
Old Scout Smooth Ambler Spirit 49.5% 6yo (LDI)
Evan Williams Single Barrel 2000 11/08-00 -> 30/10-09 Barrel 117 43.3% (Heaven Hill, Bernheim)
Elijah Craig 18yo (Heaven Hill, Bardstown)
George T Stagg 2010 71.5% (Buffalo Trace)
Prisen for disse herligheder er 250 kr for medlemmer og 300 kr for ikke-medlemmer.
Her dufter Steffen til en af aftenens smagsprøver:
Menuen så således ud
Smagningen foregik på Det Gamle Gasværk, Byleddet 2 C, 8220 Brabrand
- november 2012 Whiskysmagning ”En tidsrejse gennem skotske destillerier”.
Smagningen foregik hos Brdr. Schmidt Vinhandel i Viby Centret.
Temaet for smagningen var ”En tidsrejse gennem skotske destillerier”, hvor vi bevægede os op gennem tiden fra et af de ældste 1775 til et af de yngste destillerier 2005 i Skotland. Det var ikke i kronologisk orden, men fint afstemt efter smagsindtryk.
Vi smagte 9 forskellige whisky, og prisen for arrangementet var kr. 300,00 for medlemmer af Brabrand Whiskyklub. Prisen for ikke-medlemmer var kr. 350,00. Prisen inkluderede en let anretning med lækker ost og pølse samt en tjekkisk øl.
Her er menuen, men vi fik den serveret i en anden rækkefølge, som gav en elegant smagsopbygning, og med et ekstranummer
Whisky | Grundlagt | Rækkefølge | |
Glenturret CTC, 17 år | 1775 | 1 | |
Highland Park, 23 år | 1798 | 8 | |
Glendronnach 18 år | 1826 | 7 + ekstranummer | |
Glent Grant Dimensions 16 år | 1840 | 2 | |
Glenrothes 1988, 17 år, James McArthur Old Master | 1878 | 5 | |
Imperial Single Cask 1990 | 1897 | 6 | |
Auchroisk 10 år (1996-2006) Old Masters | 1974 | 4 | |
Arran 12 år, Pinot Noir finish, julemalten | 1995 | 3 | |
Kilchoman Denmark, Single Cask Release | 2005 | 9 + ekstranummer (lokalt indslag) |
Mad med whisky – Whisky med musik – Musik med mad
Lørdag 22. september kl. 20.00
Denne aften skaber vi en musikalsk kulinarisk oplevelse.
Vi skal have en 3-retters menu, (Rimmet laks, Kalvemedaljon, Panna cotta) hvor whisky indgår i tilberedningen af alle retterne.
Vi skal smage 3 meget forskellige whiskyer, så du oplever hvor forskellig whisky er (se mere)
Du lærer forskel på whisky og whiskey.
Og det hele tilsættes musik leveret af Den Irske Duo
NYT:Du kan også nøjes med at komme og nyde musikken.Det starter kl. 21.30 og koster 75. kr.Betales ved indgangen. |
Den Irske Duo – hjemmeside. |
Det foregår på Gasværket, Byleddet 2C, 8220 Brabrand.
Det hele for kun 350 kr for medlemmer af Brabrand Whiskyklub og 400 kr for ikke-medlemmer.
Tilmelding til lb@brabrandwhisky.dk senest 19. september 2012.
Ved tilmeldingen må I meget gerne overføre betalingen til klubbens konto i
Vestjysk Bank reg.nr. 7739 kontonr. 1418611.
Ellers skal betaling ske kontant ved indgangen.
Slatparty 7. august 2012
Se reportagen her
Generalforsamlingen den 19. marts 2012
I forbindelse med generalforsamlingen den 19. marts 2012 afholdtes en mindre whiskysmagning.
Der blev foretaget blindsmagning af fem forskellige whiskys, der alle var beskrevet i et duft- og smagsskema. Beskrivelserne stammede dels fra Jim Murrays Whisky Bible, dels fra leverandørens beskrivelse af den smagte Caol Ila.
De fem whiskys var:
- Caol Ila, 25 år, Islay, 43 % (reduceret styrke), single malt
- Dalwhinnie, 15 år, Highlands (Central), 43 %, single malt
- Bowmore, 12 år, Islay, 40 %, single malt
- Chivas Regal, 12 år, Islay, 40 %, blended
- Mackmyra Special: 03, Gästrikland, Sverige, 48,2 %, single malt